15. juni – Dannebrog 800 år i Vordingborg

06/06/2019
Carina Nørgaard Schou
15. Jun. 2019, 16:00 - 18:00
Vordingborg

I Vordingborg fejres Dannebrogs 800 års jubilæum også. Dette gøres med masser af aktiviteter, musik, royalt besøg og åbning af en Dannebrogsudstilling som Danmarks-Samfundet har sponseret.

Link til arrangementet på Facebook.

 

Kronprinsparret besøger fejringen lørdag eftermiddag:

H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsessen aflægger 15. juni kl. 16-18 officielt besøg i Vordingborg i anledning af 800-året for Dannebrog.

Kronprinsparret bliver budt velkommen af Vordingborgs borgmester Mikael Smed, og også Kulturministeren deltager i besøget. Undervejs spiller Den Kongelige Livgardes Musikkorps 

En særlig overraskelse får de besøgende under Kronprinsparrets besøg på Borgterrænet. Her vil det nemlig blive afsløret, hvad arkæologer fra Danmarks Borgcenter i samarbejde med Tallinns byhistoriske museum,Tallinna Linnamuuseum,har arbejdet på i mere end et år: En replika af Dannebrog, som man forestiller sig, at det må have set ud i 1219. 

Der er skabt to håndvævede flag af den estiske kunsthåndværker Elna Kaasik, og disse vil blive givet simultant som en gave til H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Dronning Margrethe, der på Valdemarsdag er på officielt besøg i Tallinn. De to flag vil efterfølgende blive udstillet på hhv.Tallinna Linnamuuseum i Tallinn og Danmarks Borgcenter i Vordingborg.

På Danmarks Borgcenter vil flaget indgå i en særudstilling om Dannebrog, der løber frem til 20/10-2019. Udstillingen rummer også den sjældne Dannebrogsmønt fra perioden 1154-1182, som er fundet i Danmark i blot tre eksemplarer. Dannebrogsmønten er udlånt af Danmarks Nationalmuseum.

Allerede samme aften er der mulighed for at se flaget helt tæt på, når udstillingen åbner gratis op for alle i et begrænset tidsrum.