11. juni – Foredrag af historiker Kåre Johannsen: Legenden om Ridder Carl af Rise

23/04/2019
Kulturhuset Leopold
11. Jun. 2019
Kulturhus Leopold, Bredgade 22, 4653 Karise

Foredrag af den kendte historiker Kåre Johannessen: Legenden om Ridder Carl af Rise.

Dannebrog – en 800-årig klassiker!

Den 15. Juni 2019 runder vores nationalflag et halvskarpt hjørne. Da er det nemlig præcis 800 år siden, Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i 1219… ifølge myten!

Præcis hvordan det faktisk gik til, da vi fik vores flag, ved vi strengt taget ikke. Men flaget er stadig et stærkt symbol på ”det danske”, og er i øvrigt indehaver af et par fine verdensrekorder: det er det ældste nationalflag i verden, der stadig er i brug – og formentlig dét nationalflag i hele verden, der er allermest populært!

Vi elsker nemlig vores flag. Ingen nationer flager med en sådan iver som danskerne, og rigsbanneret har noget nær universel opbakning i befolkningen (selv om det faktisk i en periode var forbudt herhjemme!)

Vores flag både bæres og tynges af symbolværdien – men hvad er historien bag Dannebrog? Hvad er myte, og hvad er sandhed? Her fortælles kærligt og kritisk om en livskraftig fødselar!

Der er åbent for billetsalget nu.

Link til Kulturhusets beskrivelse

Billedet forestiller Carl af Rise på sin ganger på vej til Valdemar Sejr for at overbringe nyheden om Dronningen Dagmars død
– se mere her..